Hund og børn

Vi skal til at have hund!

Når man skal have en ny hund i hjemmet, er det utroligt spændende. Vi skal nemlig snart have et nyt firbenet familie-medlem, og ungerne glæder sig utrolig meget!

Vores gamle hund gik bort for et par år siden, og vi tænkte at nu var vi klar til at få en ny. Økonomien er blevet klar til det, og børnene er gamle nok til at forstå hvordan man skal opføre sig overfor og behandle en hundehvalp.

Vores gamle, grå og utroligt søde hund var en golden retriever der elskede alle børnene fra den dag de blev bragt ind i hjemmet. Hun var utrolig godmodig og tålmodig og fandt sig i at blive trådt på, sat på, skubbet til og hevet i og lod som ingenting. Men vi kan jo ikke være sikre på at det samme er sagen med en skrøbelig lille hundehvalp, der med spidse tænder og massere af energi bare fylder hele hverdagen, vel?

Derudover har vi også valgt racen med omhu. Det blev ikke en Berner Sennen som på billedet, men vi valgte i stedet en Bichon Frisé som passer lidt bedre ind som hvid, pelset tilføjelse i hverdagen. Vi står imellem navnene Skumfidus eller Stella. Gæt hvem der vil have, at hunden skal hedde Skumfidus..? Ja, børnene jo!

Vi valgte hunden fordi vi allerede kender to andre familier der har disse hunde, og de er bare bedårende. Derudover er vi ikke helt nye til at have hunde, og ved hvordan vi skal opdrage dem. Så nu hvor sommerferien snart begynder er det optimalt at være hjemme og kunne holde øje med en sød lille hvalp!

Reklamer

Lav en madpakke der bliver spist DEL 2 – lad din inspirere af Japan

Det seneste indlæg her på bloggen var om, hvordan man nemmere laver en madpakke der bliver spist. Det handler om at involvere barnet, planlægge efter hvad den lille bedst kan lide, og vigtigst af alt, om at gøre maden spændende og indbydende.

Her forleden fandt jeg i min internet-søgning efter flere idéer, konceptet “bento” fra Japan. Det er deres version af madpakker, og lad mig bare sige jer – det er helt enormt kært. Se bare lige et par eksempler herunder!

Katte-bento miav miavGrise-bento øf øfIkonisk Hello Kitty bento boksSuper Mario bento madpakke

Selvfølgelig kræver disse kreationer på billederne nok lidt mere øvelse, end jeg nogensinde kommer i nærheden af – desværre. Nogle mere realistiske, stadig flotte, og højst sandsynligt ligeså velsmagende og indbydende for børn, er disse bento-madpakker.

En plysset bento med sandwich og frugt - nemt at få i Danmarkfrugt, brød, lidt grønt, og ost! En nem bento at fremstille her i lille DanmarkPerfekt pige-bento! Super sød, super sund

Det er stadig amibitiøst, og jeg tror jeg bliver nødt til at købe noget af det bento-tilbehør, som netop gør de flotte former, ansigter og udskæringer i brød, ris og tang mulige. I sidste måned talte jeg også om, at man kunne tage et lån fra Ferratum, hvis man kom i penge-vanskeligheder. Det tror jeg godt nok ikke jeg gør nu, for det er ikke engang særlig dyrt, ser det ud til! (husk forresten også at give børnene bestik med, hvis de også har ris med på madpakken. Det er ikke ligeså nemt som en sandwich, men det ser meget sjovere ud!)

Så hvis dit barn skal komme stolt hjem med tom madkasse, fyldt mave, og en klasse fuld af imponerede venner, så prøv dig frem! Jeg ved i hvert fald, at mine madeventyr ikke ender her.

Lav en madpakke der bliver spist

Madpakke

En sund fornuft til mad følger med barnet ud i livet, og derfor er det vigtigt at få en god basis med hjemmefra. Men det kan være en kunst at lave en varieret madpakke hver dag. Det kan være svært at ramme noget, som børnene spiser med velbehag, specielt hvis de er kræsne. Gør kampen til en glæde ved hjælp af disse tips:

  • En sund og varieret basis i en madpakke er brød (helst rugbrød eller groft brød), grønt (agurkeskiver, blommetomater, gulerodsstænger…), frisk frugt og mindst ét stykke fiskepålæg.
  • Smør madpakken om aftenen når du alligevel rydder op efter aftensmaden. Brug resterne, fx. en skive pizza, en frikadelle som pålæg eller en pasta salat.
  • Lav en liste med frugt, grønt og pålæg som dit barn kan lide, og planlæg madpakken efter det. Så undgår du, at det ryger i skraldespanden.
  • Skær frugterne ud så de er sjovere at spise, og bland dem eventuelt med nødder og tørrede frugter.
  • Invester i et par gode madkasser, evt. med små rum i, så det ydre er appetitvækkende. Du kan alternativt låne 500kr på farten med Ferratum mobillån.
  • Inddrag dit barn i madpakken. På den måde får i madglæden tilbage i familien, og dit barn bliver nysgerrig og klog på forskellige madvarer.
  • Lav en lille seddel med en sød hilsen og en tegning. Det gør madpakken sjovere.
  • Lav et spyd bestående af store tern rugbrød, rød peber, agurk osv.

På bloggen Sunde Madpakker findes der en masse madpakke ideer til hele familien.

Mor-hysteriet….amning.

Ammemødre vs. flaskemødre, slyngemødre vs. barnevognsmødre, hjemmemødre vs. karrieremødre.

Morhysteriet er alle vejne – lige fra de to streger på testen. Hvorfor? Fordi de fleste kvinder har et mål her i livet; at gøre det bedste for deres børn. Derfor kan det let blive en kamp om “sandheden”. Jeg skal være den første til at sige, at jeg selv har været fanget i mor-hysteriet. 90 % ved 1. barn, 70 % ved 2. barn og ca. 20 % ved 3. barn! Konklusionen må være, at det bliver bedre jo flere børn, man får! Jeg kunne ikke amme mit 1. barn. Det var en stor sorg for mig, da jeg havde ønsket det så meget. Allerede i graviditeten havde jeg indprintet mig selv, at jeg jo altså ikke var en ordentlig mor, hvis ikke jeg ammede. Og det ér jo altså lige en tand bedre end modermælkserstatning. Der gik lang tid før, jeg accepterede min rolle som ikke-ammende mor, og i mange måneder gik jeg og nærmest fordømte hver eneste ammende kvinde, jeg stødte på. Det gjorde for ondt i mig, at mit barn ikke ville få den bedste mælk. Derfor gik jeg i den helt anden grøft og blev en strid flaskemor, der intet havde tilovers for “de ammende hippiemødre”, som jeg kaldte dem. Men førstebarnet blev større, fik mere og mere rigtig mad, og mit anti-ammehysteri faldt til ro. Jeg blev gravid igen. Denne gang turde jeg næsten ikke håbe på, at jeg kunne amme. Heldigvis blev jeg glædeligt overrasket. Amningen gik som smurt! Jeg begyndte at føle den nagende dårlige samvittighed overfor de ammemødre, jeg havde lynchet i min flaskemor-desperation. Og dér gik det op for mig: Jeg gjorde, hvad jeg kunne….og mit 1. barn blev flaskebarn. Jeg gjorde også, hvad jeg kunne 2. gang….og amningen kørte bare! Ergo, er der noget, der hedder accept af tingenes tilstand. For man kan ikke gøre mere end sit bedste, og det kunne jeg 100 % sige, at jeg havde gjort! Da jeg blev gravid med nr. 3 fyldte det egentligt ikke så meget, om jeg kunne amme eller ej. Jeg var mere nervøs for det faktum, at jeg ville have 3 børn – men kun 2 hænder! Også denne gang kørte amningen helt fra starten, og min rolle som mor var efterhånden så godt etableret, at jeg kunne se hovedrystende tilbage på alle mine frustrationer som førstegangsmor. Der kommer jo intet godt ud af at slå sig i hovedet. JA, amning er det bedste, men et barn på modermælkserstatning bliver sørme også godt ernæret. Pointen må være; gør man sit bedste, er det godt nok! Og kan man ikke amme, er modermælkserstatning ikke noget djævlen har skabt! Der er en super fin artikel om emnet her (skrevet af en sundhedsplejerske, så kilden er i orden!)

En side som er FANTASTISK, hvis man er ammende mor, er denne. Der er også akut hjælp at hente, hvis man f.eks. er nybagt mor og har brug for støtte!

Bryst vs. flaske

 

Prinser og prinsesser, eller??

For nyligt faldt jeg over noget spændende i min facebookfeed. En af mine bekendte havde “liket” en artikel fra Kristelig Dagblad, hvor en familieterapeut taler om børn og vrede. Og om det er okay, at forældre er vrede på deres børn.

Selv må jeg indrømme, at jeg altså råber af mine børn i ny og næ. Det er vist næsten umuligt ikke at råbe af dem, for nogengange har de altså lidt for meget fut i rumpen.

Familieterapeuten fra artiklen siger da også, at vrede er en naturlig følelse, som ikke må fortrænges og pakkes ind i søde ord fra forældrenes side, fordi børnene så ikke lærer, at det også er okay for dem, at være vrede.

 surt-barn

Jeg synes det er en meget spændende problemstilling. En anden ting som jeg bed mærke i i artiklen er, at familieterapeuten kritiserer dét, at mange forældre kalder deres børn for prinser og prinsesser.

images

Kritikken går på, at hvis barnet kaldes prins eller prinsesse, så lulles det ind i en uproblematisk verden, hvor problemer og konflikter ikke tages seriøst, hvilket kan skabe konflikter, når børnene bliver ældre og kommer i skole og opdager, at der også er andre prinser og prinsesser. Jeg synes det er en god artikel, der tør sige noget om børneopdragelse.

En anden, der tør tale om børneopdragelse er hele Danmarks Lola Jensen, der er familievejleder, og som vi ofte ser i Go’ Morgen Danmark. Hende kan du læse mere om her.

Æblemostning

æble

I dag, i det skønne dejlige vejr, skulle alle vores æbler mostes. For det er ikke bare lækkert og sundt, det er rigtig lækkert og sundt. Og som en ekstra bonus er det bare SÅ hyggeligt. Jeg kan meget varmt anbefale Østervang gård mosteri. Udover en helt utrolig venlighed og gæstfrihed, er de alle derude smadder børneglade. Ankom i dag med 5 børn i alderen 3 til 11 år og alle hyggede sig. Når man ankommer med sine æbler står der store baljer hvori man kan vaske æblerne inden de skal moses. Herfra videre til den store mosemaskine (som sikkert har et andet fint navn). Når æblerne er blevet til grov mos kommer de i pressen og man kan smage på saften mens den bliver presset. Og det smager fuldstændig fantastisk. Herefter hældes saftet i spande med en lille hane så man kan hælde i medbragte flasker eller man kan købe plastflasker derude. Vi ankom med 23 kg æbler og gik derfra med 11 liter dejlig æblemost. Mosteriet holder også høns, kaniner, får og en klappekalv. Vores unger fik lov til at fodre dyrene med resterne fra vores æbler. Fantastisk!

Hvis man ikke selv er indehaver af et kæmpe æbletræ kan man flere steder “plukke selv”. Vi har før besøgt Ventegodtgård. Det koster ca. 13 kr pr. kg og er økologisk.

Frække unger

slås

Ja, dem er der sgu nok af. Nogen gange kan jeg vist ikke med sikkerhed sige at mine egne en gang i mellem falder under den kategori. Især herhjemme. Og det ser jeg egentlig bare som et godt tegn. Men begynder de først at te sig tosset ude i verden er den gal. En lille kæk bemærkning hist og pist til lærere eller andre voksne kan vel gå an. Men når de begynder at være direkte provokerende, opstår problemerne.

I min søns klasse startede for nylig en dreng. Han kom fra en specialsskole hvor han havde gået hele livet. Men nu skulle han inkluderes. Puha! Han startede uden nogen for for hjælpetimer og havde rigtig svært ved det hele. Han blev meget verbal ubehagelig og ekstremt voldelig, både overfor lærere og elever. Stakkels barn. Og stakkels de andre elever i klassen. Og stakkels lærer. Der var simpelthen ingen der vandt på den ide. Nu, et halv år senere, går han ikke længere i klassen. Han er sikkert røget videre i det danske system…. Det kan bare undre mig utroligt at han skulle det nederlag igennem – bare fordi alle skal være “normale” og inkluderes i den danske folkeskole.

Hvad betyder inklusion?

Se her hvad folkeskolen mener.